Populære søgninger

Udlejning af magasinplads i Vinge

Dronefoto af Nationalmuseets magasinbygning i Vinge.

Udlejning i fællesmagasinet Vinge

Nationalmuseet tilbyder professionel og sikker magasinering af kulturhistoriske genstande, malerier og samlinger for museer og andre institutioner. Magasinet ligger i Vinge ved Frederikssund. Det er et specialbygget lavenergimagasin, hvor sikringsforholdene er 60S/C. Magasinet er klimastyret og leverer et stabilt klima med lave udsving i temperatur (9-14 grader C) og relativ luftfugtighed (48-52 % RF), der følger internationale retningslinjer for kulturarvsbevaring.

Magasinplads og opbevaring

Nationalmuseets tilbyder magasinplads til opbevaring af genstande som kortids- eller langtidsleje. Vi kan hjælpe med at beregne jeres pladsbehov og mulig komprimering for pladsoptimering. Vi kan også hjælpe med modtagelse, registrering og fremtagning af genstande samt rådgive om pakning, materialer og praktiske forhold før aflevering.

Museer og institutioner, der ønsker at høre mere om mulighederne for magasinering i Vinge, er velkomne til at kontakte os.

Skadedyrsbehandling

Nationalmuseet tilbyder skadedyrsbehandling både til bekæmpelse af aktive skadedyrsangreb og som et forebyggende tiltag før udstilling, magasinering og udlån af genstande eller salg og brug af materialer.

Vi tilbyder to typer skadedyrsbehandling og kan påtage os store volumener. Med skånsom anoxiabehandling bekæmper vi skadedyr i et iltfrit miljø over 3–4 uger, mens frysning virker over en uge ved -40 grader.

Hvordan afleveres genstande til Vinge?

Transport og aflevering aftales individuelt og kunden forestår selv transport til og fra vores faciliteter. Inden indlevering afklarer vi blandt andet genstandenes omfang, volumen, emballering, håndtering og skadedyrsbehandling.

Aflæsning af en container med ting til magasinering med en gaffeltruck.
Nationalmuseets magasin i Vinges lager og dets rum med gennemløbsreoler.
Dronefoto af Nationalmuseets magasinbygning i Vinge.

Kontaktperson i Konservering og Magasinering

  • Maiken Ploug Riisom

    Konservator, koordinator på magasiner

    +45 41206421