Populære søgninger

400 år gamle malerier får en kærlig hånd

Som et led i et større restaureringsprojekt af Vinterstuen på Rosenborg Slot, som startede i februar 2024, restaureres og konserveres blandt andet 95 flamske malerier, der har siddet siden stuen blev skabt i starten af 1600-tallet. Nationalmuseets konservatorer står for at konservere 76 af disse malerier.

Vinterstuen på Rosenborg Slot

Vinterstuen blev skabt i begyndelsen af 1600-tallet og stod færdigt i løbet af 1615-1617. Stuen var en af Christians 4.s private rum på det slot, som han holdt mest af og er et af de bedst bevarede rum fra hans tid. De rigt udskårne paneler, der går fra gulv til loft, danner rammen om 95 flamske malerier, der har siddet siden stuen blev skabt. Malerierne, der er af nederlandsk renæssance, er over 400 år gamle og fra byen Antwerpen i Belgien.

Bevaring af historiske spor

Malerierne undersøges, så der opnås mere viden om, hvilke materialer de er lavet af og hvilke pigmenter, der er brugt i farverne på malerierne. Vinterstuemalerierne bærer alle præg af at være 400 år gamle og det kan ses, at der har været mange hænder inde over – der har været mange reparationer og konservatorer, som har arbejdet på malerierne gennem tiden. I konserveringen af malerierne er det vigtigt at bibeholde maleriernes oprindelige udtryk, således at de fremstår pæne og vedligeholdt, men uden at fjerne de værdifulde historiske spor og den ældning malerierne har gennemgået.
Malerpalette med de farver, der bruges til at restaurerer malerierne fra Vinterstuen på Rosenborg Slot.
Afrensning af fernis på et landskabsmaleri. Forskellen vises på før og efter afrensning. Til venstre er efter afrensning, hvor farverne bliver mere tydelige igen og til højre er før afrensning, hvor alle farverne er matte.

Farver genopdages

Malerierne afrenses og hertil bruges forskellige opløsningsmidler, alt efter hvad der er bedst til at opløse den fernis, som sidder på dem. Det er vigtigt at finde den helt rette kombination af rensevæsker, så man kun fjerner fernissen og ikke det farvelag, der ligger lige nedenunder. Når man fjerner den gamle fernis, der er som et gult filter hen over maleriet, kommer de oprindelige farver frem. På maleriet her kan man se, at himlen bliver helt blå igen, hvor den nærmest var grågrøn før, og bjerglandskabet og alle træerne får de rigtige farver tilbage.
Afrensning af fernis på et landskabsmaleri. Forskellen vises på før og efter afrensning. Til venstre er efter afrensning, hvor farverne bliver mere tydelige igen og til højre er før afrensning, hvor alle farverne er matte.

Den gennemsigtige dame

Der er stor forskel på maleriernes tilstand. Nogle af malerierne har løs farve, og nogle steder er farvelaget faldet af i større eller mindre områder. Flere er førhen blevet renset så meget, at noget originalfarve er gået tabt, men på nogle malerier forekommer også et sjovt fænomen. Det fænomen kan blandt andet ses på maleriet, der forestiller Venedig med gøglere - på det maleri er mange af figurerne blevet gennemsigtige med tiden, eksempelvis damen i den gule kjole.
Hjørnet af maleriet 'Venedig med gøglere' fra Vinterstuen, der viser et barn, en mand og en kvinde gående sammen. De bemalet figurer er blevet gennemsigtige med tiden og baggrunden kan ses igennem dem.
Kvindelig konservator peger med en pensels ende på et område, hvor farven er faldet af på et maleri og hvor det er udfyldt med hvid masse, for at gøre maleriets overflade plan igen.

Restaurering

Der, hvor farven er faldet af på et maleri, fyldes hullerne op med nyt materiale, så maleriets overflade igen bliver plan. De udfyldte huller ses her på billedet tydeligt som hvide områder på maleriet. Efterfølgende påføres et tyndt lag retoucherefernis på hele maleriets flade, hvorefter skaderne retoucheres med ny farve, så skaderne ikke længere er synlige. Efter endt restaurering påføres malerierne et lag sprøjtefernis.
Kvindelig konservator peger med en pensels ende på et område, hvor farven er faldet af på et maleri og hvor det er udfyldt med hvid masse, for at gøre maleriets overflade plan igen.

Restaureringsarbejdet forventes afsluttet i 2026

Restaureringsarbejdet af Rosenborg Slots Vinterstue og dets malerier, som startede i februar 2024, forventes at tage to år og være færdiggjort i efteråret 2026. Rosenborg Slots publikum har helt eller delvis adgang til Vinterstuen i alle projektets faser.

Tak til Den Kongelige Samling

Stor tak til Den Kongelige Samling for at lade os bruge deres video-, lyd- og billedmateriale fra restaureringsarbejdet af Vinterstuen på Rosenborg Slot. Alt materiale krediteres til Den Kongelige Samling.

Afrensning af malerierne fra Vinterstuen på Rosenborg Slot
Kvindelig konservator sidder og arbejder på et maleri i værkstedet.
Her ses forskellen på afrensningen af gammel fernis
Afrensning af fernis på et landskabsmaleri. Forskellen vises på før og efter afrensning. Til venstre er efter afrensning, hvor farverne bliver mere tydelige igen og til højre er før afrensning, hvor alle farverne er matte.
Maleriet med de venetianske gøglere
Maleriet 'Venedig med gøglere', der portrætterer et gadebillede med gøglere og finere borgere. En gade er placeret centralt i maleriet og er flankeret af to bygninger med græskinspireret søjler.
Nogle malerier er blevet så renset, at originalfarve går tabt
Venstre hjørne af maleriet 'Venedig med gøglere', der viser at maleriet er blevet renset for meget, så nogle af figurerne begynder at forsvinde.
Huller fyldes ud med hvidt materiale, så overfladen bliver plan
Et delvis restaureret område af toppen af de græskinspirerede søjler på maleriet, der forestiller Venedig med gøglere.
Detaljearbejder på himlen på maleriet med de venetianske gøglere
Detaljearbejder med pensel og maling på himlen på maleriet, der forestiller Venedig med gøglere.

Se videoen om konservering af Vinterstuens malerier

Vores konservator Nina Wajnman fortæller om arbejdet med at konservere malerier fra Vinterstuen på Rosenborg Slot.

Malerierne tages ned og undersøges

Se med fra begyndelsen af restaureringen af Vinterstuen på Rosenborg Slot, når malerier tages ned fra lofte og vægge.