Populære søgninger

Bemalet inventar og bygningsdekorationer

Kvindelig konservator bemaler udskårne helgenbilleder af træ, i en kirke.

Konservering og restaurering af bemalet inventar og bygningsdekorationer

Nationalmuseets konservatorer konserverer og restaurerer bemalede genstande og bygningsdekorationer. Vi arbejder med inventar, møbler, skulpturer, vægdekorationer og interiørudsmykninger i kirker, slotte, herregårde og i fredede og bevaringsværdige bygninger. Vores arbejde spænder over opgaver fra alle tidsperioder fra middelalderkirker til nyere tid – både for private kunder, menighedsråd, virksomheder, fonde og offentlige institutioner.

Vi favner bredt materialemæssigt og drager derfor nytte af museets mange fagområder indenfor konservering, hvilket især er en fordel ved komplekse opgaver.

Vi konserverer og restaurerer de historiske farver

Mange kirkers inventar stammer fra middelalderen, renæssancen og barokken og er udført i høj håndværksmæssig kvalitet. Inventaret er fint udskåret og bemalet træ, der blev udført til både kirker og borgerhuse. Træ og farvelag er sårbart over for nutidens opvarmning og luftforurening, som kan føre til tilsmudsning, nedbrydning og afskalning af farvelag og forgyldning. 

Vi konserverer desuden også bygningsudsmykninger og vægdekorationer. Det kan være ældre dekorationer, men ofte også nyere dekorationer fra 1930’erne og senere.

Undersøgelse, rådgivning og forebyggende vedligeholdelse

Vi udfører analyser af farvelagenes bindemiddel og de anvendte pigmenter. Vi rådgiver også om rengøring, vedligeholdelse, håndtering og opbevaring af forskellige genstande. Derudover kan vi udføre røntgenoptagelser samt UV- og infrarødoptagelser, der kan afsløre skader, som ikke er synlige for det blotte øje.

Kvindefigur fra Gurrebytavlen, som oprindeligt stammer fra Lolland
Nærbillede af konserveringsarbejde på en kvindefigur med hovedprydelse fra Gurrebytavlen, som oprindeligt stammer fra Lolland.
Vægmaleri af Sikker Hansen fra Bryllupssal på Frederiksberg Rådhus.
Konservering af SIkker Hansen vægmaleri på Frederiksberg Rådhus.
Afrensning af brunt farvelag på egetræsdør med dekorative udskæringer, Sankt Mortens Kirke i Randers
Nærbillede af en konservator, der renser det øverste højre hjørne på en udsmykket trækirkedør i Randers.

Kontaktpersoner på værksteder for bemalet inventar

  • Anja Liss Petersen

    Bemalet inventar og bygningsdekorationer, konservator

    +45 41 20 65 86
  • Conny Hansen

    Bemalet inventar og bygningsdekorationer, konservator

    +45 41 20 65 75
  • Jannie Panourgias

    Bemalet inventar og bygningsdekorationer, konservator

    +45 41 20 62 33
  • Mette Falk Paarup

    Bemalet inventar og bygningsdekorationer, konservator

    +45 41 20 62 37